Skal du passe i en kasse?

Om normalitet og diagnoser

Det er jo ikke normalt at gøre sådan! Sige sådan! Handle sådan! Har du hørt en af disse sætninger før? Eller måske selv tænkt det? Så vil jeg stille dig spørgsmålet, hvad er egentlig normalt? Der er mange faktorer der påvirker hvad vi betegner som normalt. Jeg mener at normalitetsbegrebet vil udfolde sig og indsnævre sig alt efter hvilke kontekst du befinder dig i og hvem du befinder dig sammen med. Herunder den kultur vi er en del af, måden vi er opdraget på, den omgangskreds vi befinder os i, og ofte er det der betegnes som normalt noget der kan måles eller vejes og kontrolleres. For mange mennesker føles det godt at blive betegnet som normal, eller når noget er kommet ud af kurs, skaber det ro, når tilstanden igen kan betegnes som normal.

Inden for sundhedsvæsenet bliver diagnoser brugt, som et redskab til at betegne hvad der er normalt og hvad der er unormalt. Det kan for nogle give en ro og måske ligefrem en tryghed at få en diagnose, da det kan skabe indsigt og forståelse, og måske handlemuligheder og ikke mindst accept hos andre mennesker af den pågældendes adfærd. For andre er diagnoser med til at skabe uro, da rammerne er satte og det kan føles som at blive puttet ned i en bestemt kasse, uden at der tages højde for andre faktorer i personens liv, diagnoser kan hænge ved og det kan være svært at slippe væk fra en diagnose, hvis den først er blevet tildelt.

Hvad er egentlig normalt?!

Når det kommer til mental sundhed og mennesker og deres følelser, så mener jeg ikke at man kan betegne noget som normalt eller unormalt. Du kan ikke føle forkert, men du kan blive gjort forkert i dine følelser, hvis det du føler ikke bliver betegnet som normalt af modtageren. I sådan et tilfælde mener jeg, at det kan være problematisk, da det at blive gjort forkert, skaber endnu mere uro og mindreværd, hos en i forvejen udfordret person. Så hvordan kan vi blive bedre til at at være åbne over det nye? over for følelser som vi måske ikke selv kender til og har mærket?  Mit bud er psykoterapi, med det formål at udforske ukendte sider af dig selv og dertilhørende følelser, det kan måske åbne op for en bredere forståelse af andre mennesker og ikke mindst dig selv. Du kan stille dig selv spørgsmålet: Behøver jeg et normalitetsbegreb for at definere mig som menneske? Hvis du gør, er det fint og hvis du ikke gør, så er det også fint. Det er bare vigtigt at vide hvorfor vi definerer som vi gør, især når definitionen omhandler andre og ikke mindst os selv.

Skriv en kommentar